En familiedag med Spræl i Byen!


Foreningslivet gik sammen om en stor farverig fest for børn og voksne lørdag d. 21. september 2013 – kaldet Spræl i Byen.

Der er mere end 100 aktive foreninger i Tårnby og heldigvis var det ikke alle der denne lørdag eftermiddag i september stillede op til den store fest Spræl i Byen ved det gamle vandtårn ved Tårnby Torv.
Men over 30 foreninger arrangerede en kultur- og festdag, hvor man kunne gå fra den store spejderlejr, forbi tribunen med sang, musik og danseoptræden videre gennem radioamatørernes tekniske univers til ringridning, forbi en pitching maskine, gymnastikopvisning til en stille stund på Dyrenes Mindegrave.
Alle steder kunne man prøve aktiviteter og få oplysninger om de forskellige klubber. Der var også sørget for spisesteder og udskænkning af kolde og varme drikke.